Tirsdag d. 12. november 2019, Kl. 17:00 til kl. 18:00

Velkommen til en festlig, fejende og svingende gospelkoncert i selskab med gospelsanger Heidi Bisgaard og kirkens 100 konfirmander.

Heidi Bisgaard har medvirket på en række udgivelser bl.a. som backing for Søs Fenger, Erann DD, Laura Kjærgaard og som solist i det professionelle gospelkor Gunnertoft Gospel Singers, hvis to udgivelser er solgt i mere en 185.000 eksemplarer. Gunnertoft Gospel Singers var backing for artister som Mads Langer, Michael Falch og Nabiha i Tv2 ́s juleshow 2017.

Ud over at være solist i forskellige sammenhænge, står hun i spidsen for Aalborg Gospel Kvartet samt er en del af trioen Swing Sing Sisters.

Heidi Bisgaard er altså kendt som en af landets dygtigste gospelsangere, og Gjellerup Kirkes konfirmander er (eller bliver!) kendt for deres smittende livsglæde og gåpåmod!

Velkommen til et brag af en koncert!

Koncerten er gratis, og alle er velkomne.