VIA Design modtager hvert år omkring 100 udenlandske studerende, som skal studere i Birk de næste 1½-2 år. En af de store udfordringer for de internationale studerende er, at det er vanskeligt for dem at lære den danske kultur at kende og komme tæt på os danskere, fordi de er så mange.
 

De sidste år har studenterpræsten og VIA Design samarbejdet om projektet ”Family Dinner”, hvor 1-3 internationale studerende bliver inviteret hjem en til dansk familie et par gange i løbet af deres første år i Danmark. Det har været en stor succes for både familier og studerende, og der er blevet knyttet nogle tætte bånd. De studerende har været rigtig glade for at møde og få en dansk familie og her også møde den danske kultur på en anden måde end gennem studiet.
 

Vi vil gerne give vores nye studerende mulighed for denne oplevelse og har derfor brug for familier som har lyst til at invitere verden indenfor. Familier, som kan lære dem lidt om Danmark og danskerne, og som vil åbne deres hjem og bruge lidt tid på de unge studerende. Det første møde vil være i kantinen på Via Design i Birk.
 

Har du og din familie lyst til at være med i projektet, eller kender I nogle naboer, venner eller familie, som kunne have lyst, så send en mail til studenterpraest@gmail.com


Kontaktpersoner:
Anne-Louise Degn Hansen, studievejleder på VIA Design og Mikael Grønhøj Skovgård, Studenterpræst i Birkområdet