Fra Gjellerup Kirke til Cameroun

– et indsamlingsprojekt ved Gjellerup Kirke

Hvert år sender Herning provstierne og Ikast-Brande provsti unge mennesker ud til samarbejdskirker i andre dele af verden. Det er unge, som har valgt at kombinere en spændende rejse med også at være noget for andre. Når de er tilbage i Danmark, tager de rundt for at fortælle om deres oplevelser og arbejde.

Den støtte der samles ind i Gjellerup kirke ved gudstjenester og til høstfesten, går til en af de skjulte helte i kirken i Cameroun, nemlig det vigtige arbejde som gøres af kirkens økonomichef Ezai Zra.

Ezai Zra er en nøgleperson i kirkens arbejde og gør en ihærdig indsats for, at kirkens medarbejdere får gode rutiner og arbejdsgange, så de kan nå længere ud med både det gode budskab og hjælp til mennesker, der trænger til det. Han er en af den slags medarbejdere, der sikrer, at der er høj kvalitet i, og stort udbytte af, den indsats, der gøres. Han er en af kirkens skjulte helte, som slet ikke kan undværes i den hastigt voksende kirke i Cameroun.

 

Læs mere om kirke til kirke her

 

Kontaktperson: Henrik Kristoffersen - 2099 9993